Vedtægter

Vedtægter


§ 1

Seniorklubben optager aktive medlemmer, d.v.s., seniormedlemmer og flex hverdagsmedlemmer (mandag – fredag) af Brøndby Golfklub. Man kan blive medlem i det år, man fylder 55 år. Medlemmer, der går over til passivt medlemskab af Brøndby G.K. kan forblive som medlem af Seniorklubben uden spilleret på vilkår fastsat af bestyrelsen.


Stk. 2.

Der kan ikke opnås medlemskab af både mandags- og onsdagsseniorklubben.


§2

Klubbens formål er at arrangere aktiviteter med hovedvægten lagt  på golfspillet, f. eks. under hyggelige og gerne festlige former at arrangere matcher på såvel hjemme- som udebane.


§ 3

Til at forestå dette arbejde vælges en bestyrelse på 5 medlemmer, som vælges for en periode på 2 år, idet der årlig afgår skiftevis 2 eller 3 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Desuden vælges 2 suppleanter samt 1 revisor og 1 revisorsuppleant.

Revisor og suppleanter er på valg hvert år.


Stk. 2

Indtræder der vakance i årets løb, vælger bestyrelsen, for så vidt den anser det for nødvendigt, et medlem til at fungere indtil nærmest følgende generalforsamling.


Stk. 3

Foreningen tegnes af formanden samt et bestyrelsesmedlem i forening. Ved større økonomiske dispositioner dog af en beslutningsdygtig bestyrelse. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede.


§ 4

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og gælder for det kommende år. Klubbens regnskab går fra 1. januar til 31. december.  Kontingentet skal være indbetalt til klubbens konto eller til kassereren inden udgangen af februar måned.


§ 5

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i april måned og skal indkaldes med mindst 3 ugers varsel ved udsendelse af e-mail.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 14 dage før generalforsamlingen.

Ved den ordinære generalforsamling skal mindst følgende punkter behandles:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Aflæggelse af regnskab
  4.   Fastsættelse af kontingent
  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
  6. Valg af revisor og suppleant
  7. Indkomne forslag
  8. Eventuelt

Beslutninger på generalforsamlingen træffes med almindeligt stemmeflertal.

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, hvis bestyrelsen finder anledning til at gøre det, eller mindst 25 % af medlemmerne indsender skriftlig begæring med motiveret dagsorden herom.

Begæringen skal indeholde de forslag, der ønskes behandlet på den ekstraordinære generalforsamling, som skal afholdes inden 1 måned og indkaldes med 14 dages varsel.


§ 6

Ophæves seniorklubben, skal klubbens midler anvendes til fælles arrangement efter bestyrelsens skøn.


Vedtaget på den stiftende generalforsamling

Brøndby den 7.oktober 2013

Ændret på generalforsamlingen, Brøndby den 7. april 2014

Ændret på generalforsamlingen, Brøndby den 13. april 2015

Ændret på generalforsamlingen, Brøndby den 1. april 2019

Ændret på generalforsamlingen, Brøndby den 14. juni 2021


Til toppen af siden

Hul 10